Fanø er ikke sig selv nok. Det har vi ikke været tidligere, og det bliver vi heller ikke for fremtiden. Selvstændigheden handler om, at vi vil styre de nære opgaver, som styres bedst på tæt hold og med udgangspunkt i Fanøs konkrete (på godt og ondt!) forudsætninger. Fanøs borgere har valgt at bo på Fanø.

Fanø skal have forpligtende samarbejde med Esbjerg kommune på en række lovbestemte områder. På andre områder har vi også tidligere haft et godt samarbejde med Esbjerg. Mange opgaver bliver løst i samarbejde mellem flere kommuner (opgaver, som også halvstore kommuner er for små til alene at løse økonomisk hensigtsmæssigt eller sagligt kvalificeret).

Vi lægger særlig vægt på samarbejdet rundt om Nordsøen i Kommunernes Internationale Miljø Organisation (KIMO), der bl.a. har været forkæmper for forebyggelse af forurening fra skibsulykker og  uansvarlig håndtering af affald.

Fanø er også en del af Euroregionen for Vadehavet, hvor hollandske, tyske og danske vadehavsøer kan samarbejde om fælles interesser. Miljølisten  er på vagt over for, at vedtagelser skal følge normal procedure for byrådsvedtagelser og altså have en klar legitimitet. Øernes behov er ikke på alle områder sammenfaldende.  De andre landes politiske opbygning kan også forlede nogen til at tro, at euroregionen kan træffe flertalsbeslutninger på tværs af de enkelte deltagerkommuner. Det er ikke tilfældet, og det må det naturligvis heller ikke blive i fremtiden.

Vi ønsker gerne internationalt samarbejde. Især levende, organisk samarbejde, som gror af borgernes initiativ og engagement som f.eks. Vadehavsfestivalerne og Venskabsbysamarbejdet.