Miljølisten har altid haft som et vigtigt mål at styrke Sønderho som helårssamfund. Byen har ubestridt første rang med hensyn til tiltrækning af turister. Men helårssamfundet har vanskelige vilkår til trods for de mange aktive borgeres fantasifulde og stædige kamp for byen og dens faciliteter. Derfor kræver det også kommunalpolitisk vilje at modarbejde truslerne om affolkning. Turister og sommerhusejere er velkomne, men Sønderho skal blive ved med at være en by for mennesker, der bor her.
Vi har i fortiden været stærkt implicerede og medansvarlige for udbygningen af Sønderho Skole, mange års forsøg på at bevare Brinchhjem, oprettelse af de fem kollektivboliger og senest iværksættelse af byforskønnelsen og oprettelse af "Bakskuld".
Til og fra Sønderho
Den offentlige trafik anser vi som helt nødvendig for et helårssamfund med mennesker af alle aldre. Folketinget og amtet har i forening tidligere væltet flere omkostninger over på specielt Fanø. De sidste par år er udgiften til bustransport for Fanø Kommune steget voldsomt uden, at det skyldes serviceforbedringer.
Fanø Kommune har derfor igen de næste år fokus på busdriften – for om muligt at finde nye veje for offentlig trafik.
Bevarelse af helårshuseneI alle årene har vi politisk forsøgt at få gennemført et effektivt stop for helårshuses overgang til sommerhuse. Det gælder for hele øen, men har umiddelbart størst betydning for Sønderho. Vilkårene for at forfølge overtrædelser af reglen om helårsbeboelse har været meget vanskelige -lovgivningen har givet kommunerne meget dårlige redskaber. I de seneste år er redskaberne forbedret, og vi har arbejdet for, at de skal bruges så konsekvent som overhovedet muligt. Det har virket. En del huse, der har stået tomme, bliver nu brugt til helårsbeboelse, og det skal forhindres, at flere huse i fremtiden bliver anvendt til sommerhuse. De huse, der efter mange års anvendelse som sommerhuse nu er blevet anerkendt som sådanne, er nu til gengæld blevet underkastet reglerne for sommerhuse. Selv om det kommer til at tage tid for alvor at få vendt udviklingen, er vi tilfredse med, at der arbejdes målrettet for ordnede forhold, og at vi kan konstatere resultater.Udvikling i respekt for bymiljø og naturVi ønsker mere ny boligbebyggelse i Sønderho, og erhvervene skal også have mulighed for at udvikle sig med selvfølgelig hensyntagen til både bymiljø og naturen. Nationalpark Vadehavet etableres og implementeres i næste byrådsperiode.Tiltag i denne forbindelse – herunder eventuel etablering af Sønderho Havn – vil vi tage stilling til fra sag til sag – men også her skal det ske med respekt for bymiljø og natur.