Miljølisten har præget lokalpolitikken siden sin fremkomst - ja, faktisk før, fordi mange af de mennesker, der var med til at grundlægge Miljøforeningen, forud havde arbejdet med en del af foreningens hjertesager uden for det etablerede, politiske system.
Sådan arbejder foreningen også fortsat, og vores energiske medlemmer har deltaget i at opbygge og vedligeholde mange nye tiltag – selvfølgelig så ikke længere i Miljøforeningens navn, men f.eks. ved at indgå i de pågældende bestyrelsers arbejde.Miljøforeningen og -listen kan således ikke tage æren for disse initiativer og foranstaltninger. Men vi ved, at vi dels byrådspolitisk, dels ved vores måde at arbejde på, har været medvirkende til, at ønskerne er blevet realiseret.For sager i byrådet gælder det også, at vi kun får noget gennemført, når flere andre vil stemme lige som os.Hvad er det så, der gør, at vi alligevel har en indflydelse, der kan få os til at arbejde videre under til tider ret vanskelige betingelser? Vi har erfaring for, at det nytter:
at have en holdning og mening om sagen, som kan have gennemslagskraft, fordi holdningen er ægte
at være forberedt
at være kritisk på saglig baggrund, men først og fremmest kritisk inden for rådhusets mødelokaler - idet formålet jo er at påvirke sager og sagsbehandling!
at være udholdende, tålmodig, blive ved med at arbejde for sagerne, selv når det virker udsigtsløst
at respektere andres engagement og politiske holdning som grundlag for at indgå kompromis eller samarbejde
at være til at stole på, når andre indgår aftaler med os
at være der! - idet allerede den potentielle konkurrence fra os i sig selv får andre lister til at indrette deres programmer og politik med hensyntagen til vores holdninger og mærkesager. Det ses f.eks. i udviklingen over tid af de forskellige partiers programsatte opfattelse af miljø og turisme.